# 63 Uden skyld og skam hos lægen

Vi er klar med et nyt afsnit direkte fra Anes spritnye og lækre køkken. Vi taler om sundhed og vender den nogle gang svære snak med lægen. Sådan en har Bente haft. Den handlede om vægttab og motion, og var på ingen måde ubehageligt. Tværtimod – hun følte sig mødt og forstået af den nye læge, der ikke løftede pegefingre eller holdt fokus på vægten, men i stedet gjorde det til en god snak om livsstil. Gør det så nemt, at det er umuligt at gøre det forkerte, lød rådet fra ham. Vi taler også om den (næsten) nye VIVE-rapport om tykke børn. Er det barnet eller vores normbegreber, der er forkerte. Gæt selv, hvad vi mener! Og så bliver vi igen mindet om, at tykke mennesker åbenbart ikke har hoveder. Det bliver til en snak om sårbarhed, fordelen ved at blive ældre og djævelske teambuilding-øvelser.

Om Podcasten

Sizewize er et virtuelt forsamlingshus, fyldt med liv, humor og kvalificerede og opløftende samtaler. Et fællesskab for kurvede kvinder, hvor livskvalitet er i centrum. Et ‘sisterhood’, hvor kvinder med kurver kan føle sig hjemme, føle sig hørte, sete og føle sig lækre sammen. Vi taler om og vender interessante og relevante emner.