Skål For Sandheden - med Szhirley & Emil Lange

I denne uges afsnit af Skål For Sandheden får Rasmus Lindbjerg besøg af to gæster, der begge har sat deres præg på den danske musik- og underholdningsbranche – nemlig DJ og hitmager Emil Lange og sangerinde, smykkedesigner og multikunstner Szhirley.   Der vendes alt fra vilde bynætter og skønhedsrutiner til musikbranchens bagside. Emil afslører, hvordan han bedst matcher energien med publikum (og om det egentlig kræver en lille promille), og Szhirley åbner op om sine oplevelser i musikbranchen - både de gode og mindre glamourøse.   Derudover vender gæsterne som altid spørgsmålene fra skålen, hvilket bl.a. fører til følgende:   -  Emil fortæller om én af de mest kaotiske aftener med Suspekt, og hvilket TV-program han i al hemmelighed sluger råt. - Szhirley sætter ord på sin fortid med Jokeren, og hvordan det er for hende at se hans liv i dag.  - Dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’ kommer op at vende - men er det en kultur Szhirley og Emil kan genkende og hvad mener de egentlig om dokumentaren?  Alt det og meget mere i denne omgang af Skål For Sandheden, hvor intet bliver pakket ind – god fornøjelse!

Om Podcasten

Forrygende underholdning med max energi og humør. I Skål for sandheden byder Rasmus Lindbjerg i hver episode to kendte gæster velkommen til en åben, ærlig og ofte uventet samtale. Med et glas i hånden skiftes gæsterne til at trække spørgsmål fra en skål, som åbner for både pinlige, personlige og inspirerende snakke. Værten, Rasmus Lindbjerg, sørger for stemningen er høj og han ikke er bange for at grave i gæsternes svar og gå til biddet Gæster: Lissa Paustian & Katinka Lærke Petersen , Tinus, Akavet Emma, Elisa Lykke, Andrea , Joel Hyrland, og mange flere Skål for sandheden er udviklet af Rasmus Lindbjerg og produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio. Lyt til PodRadio LIVE på DAB, web og app. Alle episoder af alle vores programmer ligger på alle store platforme