Skål For Sandheden - med Joachim Knop & Claire Ross-Brown

I denne omgang Skål For Sandheden har jeg besøg af to gæster, der på hver deres måde er blevet en del af den danske kulturskat gennem ikoniske roller: Joachim Knop – den forkælede 3.g’er fra Kærlighed ved første hik – og Claire Ross-Brown, som du måske kender som den britiske sekretær fra Klovn. Vi taler om, hvordan de landede rollerne, der definerede dem i offentligheden, og hvad det egentlig betyder for en karriere, når du bliver kendt som ham fra dén film eller hende fra dén serie – på godt og ondt. Der er også dømt “Jeg har aldrig...” – og vi bliver bl.a. klogere på, om de nogensinde har brugt deres kendisstatus til at score eller slippe for en fartbøde. I skålen venter flere ærlige svar:  - Joachim giver status på sin relation til Robert Hansen og indrømmer, om han nogensinde har takket ja til et job kun for pengenes skyld.- Claire deler oplevelser fra Klovn-settet og fortæller, hvilken beslutning i livet hun ville ønske, hun ville kunne lave om. Alt det – og meget mere – i en ny, ærlig og underholdende omgang Skål For Sandheden, hvor intet bliver pakket ind. God fornøjelse!   

Om Podcasten

Forrygende underholdning med max energi og humør. I Skål for sandheden byder Rasmus Lindbjerg i hver episode to kendte gæster velkommen til en åben, ærlig og ofte uventet samtale. Med et glas i hånden skiftes gæsterne til at trække spørgsmål fra en skål, som åbner for både pinlige, personlige og inspirerende snakke. Værten, Rasmus Lindbjerg, sørger for stemningen er høj og han ikke er bange for at grave i gæsternes svar og gå til biddet Gæster: Lissa Paustian & Katinka Lærke Petersen , Tinus, Akavet Emma, Elisa Lykke, Andrea , Joel Hyrland, og mange flere Skål for sandheden er udviklet af Rasmus Lindbjerg og produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio. Lyt til PodRadio LIVE på DAB, web og app. Alle episoder af alle vores programmer ligger på alle store platforme