Fans af Fanø – med Sofie Torp og Mette Bluhme Rieck

Sommerens sidste festival, Fanø Vesterland, danner rammen om ugens afsnit, hvor vi har besøg af skuespiller Sofie Torp og tv-vært Mette Bluhme Rieck. Sofie har haft en vild sommer med store skift i livet. Hun er f.eks. nu mor til et skolebarn – inklusive smøring af madpakker, der ikke bliver spist! Vi taler også om trangen til at forlænge livet digitalt, som i TV2-dokumentaren "Du forsvinder aldrig", og Mette fortæller om at miste sin mor alt for tidligt og om, hvordan sorgen stadig er med hende. Du får også tips til kunstkøb, insiderhistorie om Steffen Brandt og skål for Jette Torp! Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann

Om Podcasten

Skål Søster er ALT for damernes fredagsbar, hvor vi ser tilbage på ugen, der er gået, gennem kvinde-øjne: Hvilke emner har vi været optaget af? Hvad har ugens højde- og lavpunkter været? Og er vi blevet klogere? Vi tager både de seriøse og sjove emner under behandling, og vi giver gerne plads til personlige anekdoter. Desuden udsteder vi en skål for de kvinder, der ”tog en for holdet” i løbet af ugen. Værter: Rikke Dal Støttrup og Caroline Højrup Heidemann Musik: Joshua Lindemann