Skål Søster: Tørklædeprotester, gymnasiedrenges rangliste-undskyld og fire år i hormonhelvede

Journalist, forfatter og influencer Elham Kavousi skåler for at have fået sin krop tilbage, efter den i fire år har været kapret af hormoner efter hendes søns fødsel. Hun fortæller også om, hvordan hun følger demonstrationerne i kølvandet på Mahsa Aminis død tæt. Med i studiet er også TV-vært Karen-Helene Hjort, der ser en ægte undskyldning som den bedste soning i krænkelsessager og gerne selv ville have haft én.

Om Podcasten

Skål Søster er ALT for damernes fredagsbar, hvor vi ser tilbage på ugen, der er gået, gennem kvinde-øjne: Hvilke emner har vi været optaget af? Hvad har ugens højde- og lavpunkter været? Og er vi blevet klogere? Vi tager både de seriøse og sjove emner under behandling, og vi giver gerne plads til personlige anekdoter. Desuden udsteder vi en skål for de kvinder, der "tog en for holdet" i løbet af ugen. Værter: Rikke Dal Støttrup og Caroline Højrup Heidemann Musik: Joshua Lindemann