Den lille, den frække og den effektive skam

Hverdagsskam: Dronningerne har lavet en lille liste over de små ting i hverdagen, som de skammer sig over. De diskuterer, hvornår skam er godt og kan redde jorden - og hvornår skam bare giver dig selv en dårlig dag. Mizz fortæller om sit pandekage-imperium og pornoforbrug, mens Louise føler sig som en boomer og skammer sig, hver gang hun handler ind. Men skal alt skam slippes eller er der noget skam, vi må lære at leve med eller faktisk endda sætte pris på? 

Om Podcasten

Vi bliver født uden skam, så hvorfor ender så mange af os med at skamme os over vores kroppe, interesser, den sex vi dyrker og de hemmeligheder, vi skjuler? I podcasten SKAMFRI undersøger Louise Kjølsen (aka Twerk Queen) og Michael Bjerring (aka drag queen Mizz Privileze), hvad der skal til for at slippe skammen. Gennem samtaler med spændende gæster, humor, cool fakta og normkritik med glitter inviterer venneparret dig med på rejsen mod at blive skamfri.