Hetero-hviskeren del 1 (gæst: Lasse Lund)

Så skete det! Skamfri har besøg af sin første heteroseksuelle ciskønnede mandlige gæst - og så er han endda også hvid. Der er næsten fuld bingo på privilegiepladen, men hvordan er det at vokse op som "hetero by default"? Det undersøger Mizz i samtale med TV-tilrettelægger og fodboldfan, Lasse Lund. Mizz stiller spørgsmål fra jer dejlige lyttere og undersøger om Lasse tørrer røv, hvornår han sprang ud som hetero og hvad hans holdning er til pronominer. Sammen diskuterer de også, hvordan man er en god ally og om hetero-mænd går glip af noget, hvis de ikke maler med hele farvepaletten? Del 2 af samtalen udkommer næste uge.  Gæst: Lasse Lund @lasselund.film Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find drag shows med Mizz på linktr.ee/mizzprivileze.

Om Podcasten

Vi bliver født uden skam, så hvorfor ender så mange af os med at skamme os over vores kroppe, interesser, den sex vi dyrker og de hemmeligheder, vi skjuler? I podcasten SKAMFRI undersøger Louise Kjølsen (aka Twerk Queen) og Michael Bjerring (aka drag queen Mizz Privileze), hvad der skal til for at slippe skammen. Gennem samtaler med spændende gæster, humor, cool fakta og normkritik med glitter inviterer venneparret dig med på rejsen mod at blive skamfri.