Mande-mænd, Vin Diesel som rollemodel og transkønnet glæde (gæst: Jalal Arabi)

"Det er fedt at være transkønnet". Det udbryder komiker og foredragsholder, Jalal Arabi, til sidst i andet afsnit af SKAMFRI. Han er kendt fra DR-serien Macho, og har været på noget af en rejse i sin egen maskulinitet. For hvordan går man fra at have Vin Diesel som rollemodel til at blive omsorgsfuld normkritisk far? Hvorfor kæmper Jalal stadig med at finde den indre ro? Hvilken politiker synes Louise skal skamme sig? Og hvorfor mener Mizz der er brug for Uge Sex hele året rundt?    Værter & producenter: Mizz Privileze & Louise Kjølsen

Om Podcasten

Vi bliver født uden skam, så hvorfor ender så mange af os med at skamme os over vores kroppe, interesser, den sex vi dyrker og de hemmeligheder, vi skjuler? I podcasten SKAMFRI undersøger Louise Kjølsen (aka Twerk Queen) og Michael Bjerring (aka drag queen Mizz Privileze), hvad der skal til for at slippe skammen. Gennem samtaler med spændende gæster, humor, cool fakta og normkritik med glitter inviterer venneparret dig med på rejsen mod at blive skamfri.