Skandalen om barneskuespilleren Lindsay Lohans deroute (13/2022)

Lavet i samarbejde med ALLY. Læs mere på ally.dk.Hun er nok den stjerne, der har fået taget flest mugshots – de famøse amerikanske portrætfotos, som politiet tager efter en anholdelse. Lindsay Lohan tjente ellers millioner af dollars som barneskuespiller i 1990'erne. Men siden blev hun poster child på alle de barnestjerner, der som voksne endte i misbrug. Hvordan den rødhårede og fregnede stjerne fik rodet sig ud i både druk, tyveri, narkokørsel og flere gange endte i fængsel, fortæller Skandalemagasinet om i dette afsnit, hvor Nikita og Emil også tager debatten om, hvorvidt tiden er inde til et boykot af en filmbranche, som ikke altid har behandlet børneskuespillere lige godt. Værter: Emil Minana og Nikita KlæstrupProducer: Sidsel Brandt HasbergLyddesign: Jakob Planch LarsenKlip fra: Filmen Min søsters børn (1966), MGP Nordic 2002 (DR) og den amerikanske film Bright Eyes (1934)Har du en god historie, ros eller ris. Skriv til heine@sh.dk.

Om Podcasten

Programmet er lavet i samarbejde med ALLY. Få mere information på www.ally.dk.Gossip og skandaler har i alle tider være noget, vi som mennesker bliver draget af og er nysgerrige på. For vi knytter venskaber på baggrund af den sladder om skandaler, som vi deler og samles om. Ikke mindst de store skandaler, hvor der er meget på spil både for de implicerede, men også for samfundet. Hvorfor er der nogle stjerner, der bare igen og igen jokker i spinaten? Og hvordan reagerer vi, når kendisforbilleder får hængt deres beskidte undertøj til tørre i de tabloide medier?I podcasten SkandaleMagasinet på SE og HØR graver Nikita Klæstrup og Emil Minana sig ned i de helt store kendis- og Hollywood skandaler, og tager temperaturen på, hvordan vi ud fra et samfundsmæssigt perspektiv kan belyse skandalerne.Nikita og Emil er ikke altid enige, men én ting kan de blive enige om: deres forkærlighed for slibrige sladderskandaler!