Brad Pitt og Angelina Jolies skandaløse skilsmisse

Da Angelina Jolie søger om skilsmisse fra Brad Pitt i 2016, sender det chokbølger gennem verden. Det var tophistorie i dagevis, og læserne kunne ikke få nok af at læse om bruddet mellem verdens måske mest kendte powerpar fra Hollywood, deres seks børn og de voldsomme kampe om forældremyndighed, der fulgte. For havde Brad Pitt virkelig slået deres adoptivsøn Maddox på et privatfly i en kæmpe brandert? Eller løj Angelina Jolie for at få forædremyndigheden over børnene? Og ville Brad Pitt nu finde sammen med Jennifer Aniston igen? I dette afsnit dykker vi ned i forholdet, der begyndte med en skandale og endte med en skandale. Vært og tilrettelægger: Sanne FahnøeGæster: Ann Linn Andersen, kulturjournalist og ejer af mediet What To Watch, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, medieforsker og skandalogLyddesign. Daniel Sarto LassenProducer: Marcus Eklund

Om Podcasten

Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.