Chokket på museet

Ibi-Pippi Orup Hedegard er en lesbisk kvinde fanget i en mands krop, hun er kunstner, digter og forfatter, hun har skabt en dobbeltmodifikation af Asger Jorns værk Den Foruroligende Ælling, hun har blendet og spist et aborteret foster og er gået ind i dameomklædningen i Viborg Svømmehal efter sit juridiske kønsskifte fra mand til kvinde. Og så skal hun et år i fængsel for det, nogle kalder hærværk, men som hun selv kalder kunst. I dette afsnit har Skandaløst besøg af kunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard. For vil hun bare skabe skandaler - eller er der en dybere mening med det hele? Hvordan er det at føle sig fanget i en mandekrop, og hvorfor legede hun kun med barbiedukker som barn? Vært og tilrettelægger: Sanne FahnøeGæst: Ibi-Pippi Orup HedegaardLyddesign: Daniel Sarto LassenProducer: Mathias StillingMaster: Oliver Volz

Om Podcasten

Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.