Helle Thorning og Skattesagen

Da Helle Thorning-Schmidts mand Steven Kinnock i 2010 kommer på forsiden af B.T. med overskriften ‘Scorer kassen i skattely,’ begynder en årelang skandale, der også indbefatter rygter om Kinnocs påståede homoseksualitet. Vi jagter svar med manden, der skrev de opindelige artikler i B.T. Hvem lækkede parrets fortrolige skattepapirer, foregik der magtmisbrug helt oppe i toppen af Venstre, havde parret rent faktisk rod med Skat, og hvorfor var Kinnocks seksualitet relevant for sagen?Vært og tilrettelægger: Sanne FahnøeGæster: Thomas Nørmark Krog, B.T. og Lars Bajlum Holmgaard ChristensenLyddesign: Daniel Sarto Lassen

Om Podcasten

Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.