Svindlerens psykologi

Hvilke personlighedstræk ligger bag en person, der svindler, bedrager og lyver? Og hvordan bliver man sådan? I dette bonusafsnit af Skandaløst går vi bagom svindlerens psykologi og gennemgår nogle af sæsonens skandaler fra et psykologisk perspektiv med hjælp fra en psykiater. Og så skal vi også høre fra Penkowa selv, hvordan hun ser på sagen i dag mere end ti år efter - vært på søsterprogrammet Reporterne Niels Frederik Dybdal Rickers har talt med hende, og det skal vi høre.Vært og tilrettelægger: Sanne FahnøeGæster: Psykiater Henrik Day Poulsen og Lars Bajlum Holmgaard Christensen Interview med Milena Penkowa: Niels Frederik Dybdal Rickers Lyddesign: Danel Sarto LassenProducer: Oliver Volz og Marcus Eklund

Om Podcasten

Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.