Den sidste vilje

For Anders. "Jeg har gjort plads til Anders ved bordet, men... han er der jo ikke."  I denne personlige episode, som er anderledes end tidligere episoder, befinder jeg mig i limboet mellem dødsfaldet og bisættelsen. Og det åbner op for nogle tanker, som vi skal diskutere: Kører man Trustpilot på bedemænd? Er Præste-tinder vejen frem? Kan man spise mad, som er tilberedt af en død? Kan man få skiftetøj med i kisten? Hvorfor skriver man kælenavne på gravstenen?  Og kan man holde sin begravelse i Tivoli? : "Så synger vi den sidste salme som er Dejlig Er Jorden, og herefter går vi over i Det Gyldne Tårn og beder Fadervor. Efterfølgende er der rejemadder i Grøften inden vi slutter af med Trosbekendelsen i Dæmonen".    Jeg fortæller også om MIN drømmebegravelse...    Denne episode skal ikke være en depri suppe, selvom det bygger på noget tragisk og sørgeligt. Jeg håber, kære Lytter, at episoden kan hjælpe med at finde lidt lys midt i mørket ...midt i sorgen... midt i lortet. Give os mere klarsyn over hvad vi vil, når vi ikke længere er her. Hvordan vi kan hjælpe vores efterladte.  Gå ud med et brag. Det sidste ord. Den sidste vilje.    Værsgo' at tage plads i Skriftestolen.    IG @skriftestolen_podcast TikTok @skriftestolen

Om Podcasten

Hej mit navn er *biiiip*. Elsker du saftige historier? Du ved, dem man ikke kan fortælle andre? Om den date, der gik galt? Eller dengang du kylede en brosten igennem et butiksvindue? Føler du dig nogen gange som et top nederen menneske? Er der noget der tynger? Har du brug for syndsforladelse? Værsgo’ og tage plads i Skriftestolen. For hvad der bliver sagt i Skriftestolen, bliver i Skriftestolen - ligesom Fight Club, men med mere sex og humor. Velkommen min lille synder - Vi ses i Skriftestolen. INSTAGRAM: @skriftestolen_podcast TIKTOK: @skriftestolen