Ep 36: EN KAMP DER VIL GÅ OVER I HISTORIEN
8 sekunder tilbage, Jens Svane kommer flyvende i et vip - han er helt fri med målmanden. Hele Sydbank Arena holder vejret. Den her scoring kan afgøre KIF's skæbne. Bolden bliver sendt direkte i armen på målmanden. KIF i første division. Kulminationen på en skodsæson. Tilskuerne tager sig til hovedet i afmagt. Men hvad er nu det!? Et hurtigt indkast taget af Mats. Kigger op. Ser Balling. Der er stadig tid på uret endnu. Det er langt udefra, men Balling har haft en god kamp. Tør man håbe? Han stiger op og saver igennem. Det føles som om bolden er tusind år om at nå ind til målet. Netmaskerne blafrer! HVAD VAR DET LIGE DER SKETE!? På 5 sekunder er KIF gået fra at skulle spille 1. division og til at gå i koma. Tiden løber ud og samtlige tilskuere i hallen går i ekstase! En fuldstændig vanvittig afslutning på en af de mest vanvittige kampe Sydbank Arena har oplevet! Vi glæder os til at fortælle historien, sammen med ham der kunne være blevet den helt store skurk. Men det er glemt nu. For i dag er de alle helte.