#116 Lær at forstå din kunde bedre med gidselforhandler Michael Sjøberg

Forstå din kunde bedre – med kropssprog og empati Hvordan aflæser du en kundes reaktion – og hvordan bruger du det til at skabe bedre relationer og mere effektive salgsmøder? I denne episode taler jeg med Michael Sjøberg, gidselforhandler og specialist i krisekommunikation og cybersikkerhed. Vi dykker ned i, hvordan viden om kropssprog, empati og menneskelig adfærd kan styrke din rolle som B2B-sælger. Michael deler konkrete indsigter fra sit arbejde med forhandlinger i livsfarlige situationer – og hvordan de samme principper kan bruges i det daglige salg. Episoden er opdelt i tre dele: 1. Teorien bag kropssprog og adfærd Vi starter med at forstå den menneskelige hjerne – reptilhjernen, pattedyret og den rationelle del – og hvad det betyder for kundens reaktioner under møder og samtaler. 2. Det visuelle sprog Hvordan aflæser du mikroadfærd og ubevidste signaler hos kunden under et fysisk møde? Vi taler om blikke, kropsholdning, og hvordan du selv sender signaler, du måske ikke er bevidst om. 3. Det auditive og skriftlige kropssprog Michael forklarer, hvordan du også i telefon- og mailsamtaler kan opfange kundens følelsesmæssige tilstand – og hvordan empati og lydhørhed kan gøre en kæmpe forskel i B2B-salget. Vi kommer også ind på: Hvordan relationer og tryghed er fundamentet i ethvert salg Hvordan du som sælger bliver bedre til at mærke kunden Hvorfor følelser og empati ikke er bløde værdier – men hård valuta i salget Så glæd dig til mere end en times spændende snak hvor du får indsigt og konkrete eksempler på, hvordan du aflæser din kunde bedre :-)

Om Podcasten

Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Leon Birdi er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til hans konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme. Her er ingen sludder - kun 100% brugbare råd som rent faktisk virker. Du kan bla. høre om følgende emner: Telefoncanvas (mødebooking) Tilbud og opfølgning Behovsafdækning Spørgeteknik Salgsmøder Salgsledelse Mersalg Gensalg At lukke ordren uden tilbud Klagehåndtering Social Selling Lead-optimering Få succes som sælger med mit online salgskursus på http://salesbooster.dk Vi booster salget i virksomheder via salgskurser, foredrag om salg og løbende rådgivning om salg.