#13 - "Folkeskolen er kærlig, men slap"

I denne episode skal vi diskutere en af samfundet bærende og mest omdiskuterede institutioner, folkeskolen. Når folkeskolen debatteres, går bølgerne ofte højt, da det drejer sig om vores børns og samfundets fremtid.

Dagens gæst er Niels Egelund, professor i specialpædagogik fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han har arbejdet mere end 50 år med den danske folkeskole både som lærer og forsker samt i sit tidligere virke som formand for Pisa-konsortium. Niels Egelund beskriver den danske folkeskole som ”kærlig, men slap”, og i denne episode får vi hans perspektiv på, hvordan det står til med folkeskolen, og hvilken fremtid vi kigger ind i.

Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.

Medvirkende: Niels Egelund, professor i specialpædagogik fra DPU og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.

Om Podcasten

I denne podcastserie skal du møde erhvervsledere, beslutningstagere, professorer og samfundsdebattører, som alle bidrager med deres perspektiv på Danmarks fremtid. Med udgangspunkt i data, skal vi diskutere emner som globalisering, sammenhængskraft, innovation og uddannelse. Din vært på programmet er Peter Mogensen, direktør i Kraka. Small Great Nation er et samarbejde mellem Deloitte og tænketanken Kraka. Læs mere på sgnation.dk.