#14 - ”Livet roder mere – og det skal vi acceptere”

Vi lever i et samfund, hvor nye teknologier og de globale markeder medfører hastige og store forandringer. Som samfund kan vi ikke se passivt til – vi skal tage styringen og bruge udviklingen som løftestang for en bæredygtig fremtid. Og det hele starter med uddannelse.

Dagens gæst er tidligere iværksætter og nuværende uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers. Han ønsker et opgør med traditionen for, at uddannelse kun sker i begyndelsen af livet. I stedet skal vi have et fleksibelt uddannelsessystem, som danskerne er i kontakt med gennem hele livet. Men det kræver, at universiteterne og erhvervslivet samarbejder mere, at beslutningstagerne nytænker uddannelsesstrukturerne, og at vores kultur og holdninger omkring uddannelse ændrer sig.

Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.

Medvirkende: Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.

Om Podcasten

I denne podcastserie skal du møde erhvervsledere, beslutningstagere, professorer og samfundsdebattører, som alle bidrager med deres perspektiv på Danmarks fremtid. Med udgangspunkt i data, skal vi diskutere emner som globalisering, sammenhængskraft, innovation og uddannelse. Din vært på programmet er Peter Mogensen, direktør i Kraka. Small Great Nation er et samarbejde mellem Deloitte og tænketanken Kraka. Læs mere på sgnation.dk.