Hvordan standser vi stress-epidemien?

Lyt eller genlyt til denne populære Small Great Nation-podcast om stress med kultursociolog Emilia van Hauen. Stress er et stigende samfundsproblem, og når vores succeser skal opgøres, anvender vi ofte Key Performance Indicators, som de fleste kender som KPI’er. Men ifølge Emilia, burde KPI i stedet stå for "Konstant Pressede Individer", som hun mener er resultatet af det performancesamfund, vi lever i.Med udgangspunkt i Small Great Nation-rapporten "De højthængende frugter" taler vi med Emilia van Hauen, om hvad der ligger til grund for, at vi lige nu oplever en markant stigning i stressrelaterede diagnoser, og hvad vi, som samfund, kan gøre for at bremse den udvikling. Emilia van Hauen har bl.a. skrevet bogen "Succestyranniet – og vejen ud" og har i mange år beskæftiget sig med tidens trends og sociale samfundstendenser.Denne episode af Small Great Nation blev udgivet første gang d. 20/5/2019 med titlen "KPI = Konstant Pressede Individer".

Om Podcasten

I denne podcastserie skal du møde erhvervsledere, beslutningstagere, professorer og samfundsdebattører, som alle bidrager med deres perspektiv på Danmarks fremtid. Med udgangspunkt i data, skal vi diskutere emner som globalisering, sammenhængskraft, innovation og uddannelse. Din vært på programmet er Peter Mogensen, direktør i Kraka. Small Great Nation er et samarbejde mellem Deloitte og tænketanken Kraka. Læs mere på sgnation.dk.