Abdicering, Female Founders og energibonusser

Årets første udgave af Småt Brændbart går tæt på Dronning Margrethes abdicering, håndteringen og reaktionerne. Hvis ikke virksomheden Nordic Female Founders siger dig noget, så lyt endelig med, når vi dykker ned i sagen om den mærkelig ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, hvor Frihedsbrevet har påvist at flere af de iværksættere som Nordic Female Founders har nævnt i ansøgningen om 10,2 mio kr., aldrig har deltaget i eller fuldført et læringsforløb his virksomheden. Vi kommer også omkring en tidligere bagedystvinder, der var ansat i Nordic Female Founders i 3 måneder sidste år – kommunikationen omkring det ansættelsesforløb er rimelig sjov. Da det kom frem at nogle dygtige energisælgere i Energi Danmark stod til i alt at indkassere 1.1 mia i bonusser, gik der shitstorm i den og ejeren Andel fyrede medarbejderne og lod hele verden forstå at den slags bonusaftaler ikke havde gang på jord. Så truede energisælgernes fagforening DJØF med sagsanlæg og det, der var værre. Nu har parterne indgået forlig. Og alle er glade, både Andel, energisælgerne og ikke mindst DJØF, selvom de kun er lykkedes med at hive 75 mio til de energiske energisælgere. Ikke prangende må man sige. Værter: Martin Martensen-Larsen Anna Thygesen

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.