Arrige Alexandra, Pitzner lukker ned og Jeudans fornemmelse for Female Founders

Ugens Småt Brændbart har, lige som resten af landet, fået Kongehus på hjernen. Men den royale kommunikation står ikke helt skarpt. Hvorfor fik Kronprinsen først at vide den 28. december at kongetjansen var hans, prinsesse Marie orker ikke at deltage, grevinde Alexandra gider ikke engang ønske tillykke, Nicolaj fyrer den af i Australien, kommunikationsafdelingen er begyndt at photoshoppe de royale fotos – jamen dog. Hvad sker der? Moder Pitzner har besluttet at droppe alle sine sociale medie-profiler, og Anna bilder sig ind at det er fordi hun gav hende en opsang i BT. Endelig siger ejendomsvirksomheden Jeudan i et noget følelsesladet interview til Ekstra Bladet at Nordic Female Founders er ude af klappen som samarbejdspartner. Tak for kaffe. Martin Martensen-Larsen Anna Thygesen

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.