Kommunikationskarma i Deloitte og Dubai klædt af til sokkeholderne

Ugens Småt Brændbart dykker ned i Deloitte-skandalen endnu engang. Den katastrofale håndtering af fyringen af den kvindelige partner, pinkwashing for fuld skrue på Instagram samt en kaskade af vidnesbyrd fra tidligere og eksisterende medarbejdere, har omsider fået Jensby ud af hullerne og han er krøbet til korset fordi man har fået ”ny viden” som han så smukt kalder det. Vi tvivler på at den her sag er slut endnu. Vi begiver os igen til Dubai og tager en omgang med den nyeste udvikling i sagen om diamantdatteren, der har fået ørerne i sharia-maskinen. Vi når også forbi en flok muslimske skoleelever, der er flippet ud over at en lærer har vist dem et gammelt maleri med nøgne damer. Der er vist ro på nu, men de franske lærer lever livet farligt. Værter: Anna Thygesen Martin Martensen-Larsen

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.