Pranks, karaktermord og buste-gate igen-igen

Ugens Småt Brændbart står i kulturens navn. Og man må sige at der er ild i emnerne. Kunstpersonen Ibi-Pippi bliver kritiseret for at vandalisere et fint og anerkendt Jorn maleri, og han turnerer krisen ved at påstå at det han har lavet er kunst. Kunstneren Katrine Dirckinck-Holmfeld har fået støtte til en udstilling om den buste, hun blev fyret for at smide i havet  og folket raser. Kunstneren Kristian Hornsleth er vendt på en tallerken og mener nu at hans tid på Herlufsholm var idel lykke, og påstår at hans sønderlemmende kritik af den kriseramte kostskole i Se & Hør for 7 år siden, var en prank og et kunstværk i sig selv. Den lader vi lige stå. Endelig når vi forbi en sønderlemmende kritik af bestyrelsesarbejder i kulturbranchen fra den tidligere kommercielle chef i DBU, Ronnie Hansen, og selv om han udtrykker stor respekt for kulturkongen Christian Have, så bruger han alligevel 7 udprintede sider på at kritisere manden. God fornøjelse! Medværter: Natasha Holst Bülow, kommunikationsrådgiver Martin Martensen-Larsen, jurist og kunstner  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.