Statsadvokaten slår tilbage, incel-vibes, Pride-nyt og journal-snageri

Ugens afsnit af Småt Brændbart starter med en breaking nyhed. Statsadvokaten har besluttet at anke den dom mediepersonligheden Sisse Sejr fik for et par uger siden i Københavns Byret. Og Sejrs reaktion er som sædvanlig en story på Instagram. Singer-song writer Saint Clara har fortrudt sine udtalelser om at hun frabeder sig anmeldelser med incel-vibes. Det bliver ikke modtaget pænt og sangeren må undskylde. Dog med et kæmpe MEN. Aarhus Pride blev den store vinder af sponsorpengene sidste år, da CPH Pride gakkede ud og blev alt for politisk. Mærsk flyttede sit sponsorat til Aarhus og alt var godt. Men nu har Aarhus Pride også trukket det politiske kort. Det bliver spændende at se om der overhovedet bliver en Pride i Aarhus den 31. maj. En læge er blevet politianmeldt for journal-snageri af flere tusinde borgere og Koldkrigs museet Stevnsfort har lavet en sær afstemning blandt deres følgere på Facebook. Martin Martensen-Larsen Anna Thygesen

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.