Tonedøvt, tonedøvt og tonedøvt

Småt Brændbart har i denne uge fokus på udtrykket ”tonedøvt” for det må man sige er kendetegnende for alle den forgangne uges kriser. Vi lægger ud med influenceren Christina Sanders flugt over plankeværket efter hun kom med en række ”gode råd” til Molslinjen efter en tur med færgen i påsken. Det fik hun høvl for. Først holdt hun stand og nægtede at forholde sig til kritikken men dagen efter valgte hun alligevel at beklage. Sander demonstrerede flot hvad tonedøvt betyder. En anden influencer/iværksætter Cathrine Wichmann fik også fingrene i maskinen hen over påsken, da hun jublede over at Frb. Kommune har tildelt hende en assistent 15 timer om ugen fordi hun har ADHD og har været nede med stress. Det var der ikke noget ulovligt i, men alt fra politikere til kendisser og helt almindelige danskere røg helt op i det røde felt og fanden var løs i Laksegade – og tonedøvheden rasede igen. Vi slutter af med en vaskeægte rumrejse på hele 11 minutter. 6 kvinder gik galt i byen med deres opreklamerede rejse lidt ud i rummet. Sangerinden Katy Perry fik promoveret sin koncert-tour og kyssede eksalteret jorden da hun landede efter smutturen op i luften. Alt gik galt men der var omtale og markedsføring for alle pengene. Martin Martensen-Larsen Anna Thygesen

Om Podcasten

Velkommen til Småt Brændbart - ugens krise med Anna Thygesen. Sammen med sin medvært Martin Martensen-Larsen nørder Anna Thygesen rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser. De tager fat i kriser i erhvervslivet, i organisationer og i politik og det kan da godt være at der sniger sig en krise ind fra de mere kulørte brancher engang i mellem.  Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast - det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud. For at du kan lytte den podcast kvit og frit indgår sponsoreret indhold. Hvis jeres brand skal annoncere i Småt Brændbart, så skriv til hej@podads.dk. Produceret af Podads.