8000 HJEMVE

”Vi vil hellere blive boende i Aarhus end at flytte til København for at slå igennem.” Sådan formulerer Aarhus-bandet Bogfinkevej deres karriereambitioner. Hjemstavnsfølelsen til 8 kilo er så stor, at de slet ikke ser sig i stand til at udfolde sig kunstnerisk, hvis hjemmebasen ikke er ’Smilets By’   Mark Le Fêvre, der er komiker, kender også til det med at føle sig JYSK med caps lock i bund. Rødderne i Jylland har dannet grundlag for figuren Jyde-man, men nu er han alligevel rykket over på Øen. Bogfinkevej og Mark Le Fêvre taler om kulturforskelle i et lille land, og om hjemstavnsfølelse som råstof for kreativitet. Medvirkende: Bogfinkevej & Mark Le Fêvre. Præsenteres i samarbejde med TV2 Østjylland.

Om Podcasten

Smukfest er meget mere end musikken. Lyt med, når vi snakker med gæster, frivillige og musikere om Antidagligdag, kærlighed og fællesskab under bøgetræerne.