Den Sociale Mikrofon: FAMKO

Det kan have negative konsekvenser for børns trivsel, når familien finder det uoverskueligt at navigere i det regionale og kommunale system. Hvordan kan man støtte sårbare familier på en måde, så systemet ikke spænder ben for børns trivsel, men derimod bidrager til den? I denne episode af podcasten Den Sociale Mikrofon er vi taget til Odense for at blive klogere på FAMKO-projektet – et samarbejde mellem Familieambulatoriet og Odense Kommune, der har til hensigt at støtte sårbare familier under og efter en graviditet. Det tætte, tværfaglige og tværsektorielle arbejde kommer både barn, mor og familien som helhed til gode. Læs mere om FAMKO-projektet her: https://www.odense.dk/famko Medvirkende: Annie Thyrri Jørgensen, chef i Center for Indsatser for Børn og Unge i Odense Kommune og med i styregruppen for FAMKO. Trine Bülow Vadum, chef i Center for Tværfaglig sundhed og forebyggelse og medlem af styregruppen for FAMKO. Ulla Rudbeck, afdelingsjordemoder og driftsleder i Odense Familieambulatorium og projektleder i FAMKO. Vært: Simon Brix, journalist og podcastproducent i Kontekst & Lyd Den Sociale Mikrofon udgives af Socialstyrelsen.

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.