Det tidlige tværfaglige samarbejde – set med forskerens øjne

I episode 2 er vi taget til Aarhus for at besøge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor psykolog og seniorforsker Anne Marie Villumsen inviterer os indenfor. Lyt med, når vi taler med Anne Marie Villumsen om børns og unges trivsel og udvikling og betydningen af at inddrage børns og forældres perspektiver i det tidlige tværfaglige samarbejde. Anne Marie Villumsen har været med til at udvikle en model for integration af medarbejdere med socialfaglige kompetencer på almenområdet, og vi dykker ned i modellens fire kerneelementer. Medvirkende: Anne Marie Villumsen er psykolog og seniorforsker i VIVE Vært: Anders Guldberg, hearHear Ekstramateriale: Dyk ned i de centrale temaer, som bliver udfoldet i podcastserien, og få indsigt i, hvad man fx skal være særligt opmærksom på, når den fremskudte rådgiver arbejder henholdsvis med og uden myndighed: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/partnerskab-om-boernene-foerst

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.