Efterværn: De vigtige områder - episode 2

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange anbragte unge. Gennem et nyt initiativ vil en række kommuner samle viden og erfaring om det gode efterværn for unge i alderen 18-22 år. De syv deltagende kommuner er Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Odsherred, Randers og Vesthimmerland - og de får hjælp af et panel af tidligere anbragt unge, der kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. For kommunerne har som ambition, at alle unge som udgangspunkt skal vælge efterværn. De unge har peget på en række områder, som de mener, at det er særligt vigtigt, at kommunernes medarbejdere har fokus på. Det er blandt andet færre sagsbehandlerskift, grundig forberedelse, at lytte og at være særlig opmærksom på overgange og de perioder, hvor der er noget på spil i den unges liv. Og så er der en ting, der fylder rigtig meget hos Micki, Mike og de andre fra ungepanelet.

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.