Episode 3 - Faste procedurer mindsker konflikter

Velimplementerede procedurer og politikker er en hjørnesten i det voldsforebyggende arbejde på botilbud og boformer for hjemløse. For hvordan en konflikt udvikler sig på et botilbud kan nemlig afhænge af om medarbejderne ved, hvad de skal gøre i den konkrete situation. Mange tilbud mangler klare procedurer og politikker for det voldsforebyggende arbejde. Langt de fleste har procedurer og politikker, der ikke er kendte og anvendte af medarbejderne. Det resulterer i uklarhed og usikkerhed for medarbejderne omkring hinandens indsats og skaber i sidste ende grobund for konflikter med borgerne. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Viki Holdgaard Madsen, konsulent hos Social og Boligstyrelsen Camilla Blak Due, udviklingskonsulent hos specialinstitutionen Kofoedsminde Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.