Episode 4 - Voldsomme episoder sker altid i en kontekst

Voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse kan bedst forklares, forstås og forebygges ved at se konteksten og i sammenhængen med de begivenheder, der er gået forud for selve handlingen. Voldsomme hændelser på botilbud og boformer for hjemløse sker aldrig ud af det blå. De kan ske af flere årsager og kan skyldes kombinationen af flere faktorer bl.a. de fysiske rammer, relationer, borgerens levede liv og diagnoser. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Mette Grønbæk Rasmussen, specialkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Ann Lahner Refslund, afdelingsleder på botilbuddet Tuesten Huse Kira Wien Hansen, psykiatrisk medarbejder på botilbuddet Tuesten Huse Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.