Selektiv mutisme for fagfolk

VISO har gennemført et stort projekt, så man nu kan fremlægge brugbar viden for fagfolk, der er i berøring med børn og unge med selektiv mutisme. Få en lettilgængelig opdateret viden om selektiv mutisme og en række brugbare værktøjer. Medvirkende: Line Gebauer, psykolog tilknyttet Langagerskolen i Aarhus og en del af den undersøgende VISO-gruppe Vært: Lukas Bjerg, journalist og podcastproducent Desuden indgår anonymiserede citater fra kvinder, der har levet med selektiv mutisme som børn og/eller unge. Den Sociale Mikrofon udgives af Socialstyrelsen, og denne episode er produceret af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

Om Podcasten

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet. Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper. Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.