Den motiverende samtale: Find den indre motivation og forebyg omsorgstræthed

Hvordan arbejder du med motivation og forandring hos et andet menneske samtidig med, at du passer på dig selv i processen? Den motiverende samtale – eller Det motiverende interview (MI) – er en metode til at finde ind til det, der ægte motiverer et andet menneske og få personen til selv at se ønsket om forandring. Og så er det en metode, der kan hjælpe dig med at forebygge omsorgstræthed. I episoden skal du høre socialpædagog Morten Friis Olsen og neuropsykolog Tina Haren fortælle, hvordan man har samtaler ud fra metoden – og om de fire centrale værdier, som metoden bygger på: compassion, samarbejde, accept og empowerment. LÆS MERE: Find mere viden og inspiration om arbejdet med Den motiverende samtale i dette tema Medvirkende: Morten Friis Olsen, socialpædagog hos Fonden Østre Gasværk og neuropsykolog Tina Haren.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Om Podcasten

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv - i denne podcast hører du hvordan. Bliv klogere på metoder, tilgange og spændende emner indenfor det socialpædagogiske område, og lyt til engagerede socialpædagoger fortælle, hvordan de bruger deres faglighed i praksis. Vi håber, du bliver inspireret. Tak for at lytte med! Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger - den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer støtter man mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder. Læs mere på www.sl.dk