Forråelse - del 1: Hvorfor bliver vi forråede?
’Alle er i risiko for forråelse’, siger psykolog Dorthe Birkmose. Men hvad er forråelse egentlig? Hvordan får vi øje på forråelsen i os selv og andre – og hvad kan vi gøre for at bryde tabuet om forråelse og forebygge, at den får fat i os? Det sætter vi fokus på i denne miniserie på to afsnit. I dette første afsnit fortæller to socialpædagoger, hvordan det føles at have forråelsen helt tæt på – og så dykker vi ned i mekanismerne bag forråelse med Dorthe Birkmose. Medvirkende: Diana Diemer Rasmussen, socialpædagog på §85-tilbud indenfor voksenhandicap-området Charlie Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Midgården Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’ Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast