Metoder og tilgange: Low arousal 2 (LA2)

Low Arousal 2 (LA2) er et effektivt, recoveryorienteret redskab til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder, og handler om at samarbejde, skabe bedre trivsel og mindske vold. I podcasten dykker vi ned i metodens tre dele: Trivselsplanen, Tryghedsplanen og Læringsplanen, og du kan blive klogere på, hvordan du bruger dem i det daglige arbejde med mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer. Du kan også komme med på botilbuddet De 2 Gårde og høre socialpædagog Klaus Iversen fortælle, hvordan de med hjælp fra LA2 gik fra over 200 magtanvendelser på et år til 8. LA2 bygger videre på Low arousal-tilgangen, og du kan finde mere inspiration og viden om begge emner i dette tema på Fagligt Fokus.  Medvirkende: Klaus Iversen, socialpædagog og AMR på De 2 Gårde – Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde – Trine Uhrskov, cand.psyk. og partner i Sopra Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast

Om Podcasten

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv - i denne podcast hører du hvordan. Bliv klogere på metoder, tilgange og spændende emner indenfor det socialpædagogiske område, og lyt til engagerede socialpædagoger fortælle, hvordan de bruger deres faglighed i praksis. Vi håber, du bliver inspireret. Tak for at lytte med! Socialpædagogerne er en fagforening, der repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer støtter man mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder. Læs mere på www.sl.dk