Ditte Hansen: Hvad er succes og work-life balance for jer?

I dagens programepisode har instruktør og skuespiller Ditte Hansen bemærket, at ungdommen har et helt andet forhold til arbejdsmarkedet end hende selv. Hvor Ditte Hansen aldrig har taget en sygedag, oplever hun, at de unge er bedre til at passe på deres eget ve og vel. Sofie vil gerne vide, hvordan man kommer ind på boligmarkedet, og om det virkelig kan passe, at den ældre generation kan blive ved med at ruge på det københavnske boligmarked, og så afslører Ditte Hansen, at hun nok er involveret i noget med forældrekøb. Vært: Sofie Diemer. Producer: Thea Egestrand. Redaktør: Hanne Barslund. Musik: Peter Sejersbøl. Programansvarlig: Mette-Line Thorup.

Om Podcasten

Baby-boomere, X, Y, Z og Alpha. Hvad betyder det at være fra forskellige generationer? Og hvorfor har vi så svært ved at tale sammen? I denne serie giver Sofie, der er generation Z, en gæst mulighed for at stille et spørgsmål til ungdommen, og hun stiller selv et spørgsmål tilbage til gæsten, der repræsenterer en ældre generation. Sofie prøver at få svar på noget af det, der skiller generationerne - for måske kan kløften fyldes med omsorg og en smule humor?