Som man siger - i reklamerne #22

Finn & Jacob, Kirsten Lehfeldt og Polle fra Snave. Hvad har de tilfælles? Alle har de lagt stemmer til ikoniske ord og vendinger i danske tv-reklamer, som reklamemanden Henrik Juul står bag. I dette afsnit vil han åbne for godteposen og fortælle sproghistorier fra reklamernes verden. Vi skal også kigge op på vokabulariets himmelhvælv og stifte bekendtskab med et begreb, som beskriver nogle ords midlertidige stjernestatus. Lyt med og bliv klogere på det her. Hva' beha'r, Yankie Bar!   Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er: Vært: Michael Ejstrup Tilrettelæggelse: Anders Elsig Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse Grafik: Karina Elsig Støttet af Nordea-fonden

Om Podcasten

Dialekter, bandeord, ghettodansk, slang og gammeldansk. Sprogforsker Michael Ejstrup og kendte og ukendte danskeres sprogfortællinger guider dig gennem landets talesprog.