Pigen, der mistede sin mor

Anden episode af "Sorgen Som Springbræt" tager udgangspunkt i Sidsels fortælling om dengang, hun mistede sin mor til kræft for 7 år siden. Sidsel gik i 1.g og snakkede ikke med andre om sin sorg - en beslutning hun i dag kan se tilbage på med ærgrelse. Sidsels fortælling omhandler følelserne omkring en tung bagage, man som pårørende bærer alene, og hvordan hun lever med sorgen i dag. Der vil blive diskuteret familieforhold og det faktum, at man lærer at leve med sin sorg, selvom alle omkring en vænner sig til den. Lyt med for et at få et indblik i en anden ung piges følelser og oplevelser. Tusind tak til Sidsel Libergren for at medvirke i og tak til Emilie Mousten for at producere denne podcast. 

Om Podcasten

Emilie Kierkegaard deler sin historie og sine oplevelser omkring at miste en forældre til kræft. Podcasten handler om sorgen der opstår som følge af denne sygdom, og hvordan man som ung kan bearbejde det og komme over på den anden side. Sorgen kan derfor fungere som et springbræt. Intentionen med denne podcast er at åbne op for emnet 'sorg', og der vil blive talt om, hvordan man som pårørende kan dele sin sorg, og hvordan vi sammen kan undgå at ens følelser bliver tabuiseret. Jeg håber, at I vil lytte med.