Månedens Mesterværk: Black Sabbath / Paranoid

Anders Bøtter og Jakob Trolle gennemgår verdens vigtigste heavy-metal album! Her dagen efter Copenhell 2025 er det blevet tid til at tage en af musikhistoriens største klassikere under Sort Søndags sorte vinger. For selvom det unge band Black Sabbath, hvis medlemmer alle var i starten af 20erne, i 1970 måske stadig troede at de "bare" var et blues-rockband, så er langt de fleste historikere og musikkritikere enige om, at deres andet album "Paranoid" er det vigtigste album i skabelsen af den genre, som vi i dag bredt kalder for "metal". Så velkommen til 2 timers tonser tunge toner, hvor vi dyrker udødelige Tony Iommi riffs fra numre som "War Pigs", "Paranoid" og "Iron Man", hylder Bill Ward og Geezer Butlers rytmesektion der holder "Rat Salad" og "Hand Of Doom" sammen, dykker ned i de samfundskritiske anti-krigssange som "Electric Funeral", hylder den sære forsanger Ozzy Osbourne og hans lyriske improvisationer på numre fra "Planet Caravan" og "Fairies Wear Boots". Glæd dig også til at finde ud af, hvilket Black Sabbath riff der ifølge guitarist Søren Andersen bare er DET bedste! Skal du med til Black Sabbaths afskedskoncert d. 5. Juli i Birmingham, så hører vi meget gerne fra dig på metaltelefonen, som du altid kan fange på 35 205 666. Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle. Medvirkende: Søren Andersen (Electric Guitars og Glenn Hughes) Lyddesign og klip: Emil Germod Produceret af: Bowie-Jett Udsendelse nr. 668

Om Podcasten

Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre, "Musiknyt" sørger for at holde dig helt opdateret og hver måned gennemgås et klassisk metal album i "Månedens Mesterværk".