Black Sabbath Special (2016)

5 timers live radio, kun om Black Sabbath! "Sort Søndag Black Sabbath Special" er din ultimative opvarmning til koncerten på Copenhell 2016. Hør om de mest spændende albums, lær de forskellige sangere bedre at kende, dyrk røverhistorierne og mød unge og gamle fans. Michael Poulsen fra Volbeat kigger forbi studiet, ligesom unge danske bands som Solbrud, SEA og Slægt er med til at fortælle historien om verdens vigtigste band. Som altid slutter vi af med den lytterbestemte Black Sabbath Top 10. Medvirkende: Michael Poulsen (Volbeat), Tobias Hjorth og Adrian Utzon Dietz (Solbrud), Oskar J. Frederiksen (Slægt), Anders Brink (SEA), Peter Albrechtsen. Medvært: Peter Beliath. Vært: Anders Bøtter. Sendt første gang d. 19.06.2016.

Om Podcasten

Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre, "Musiknyt" sørger for at holde dig helt opdateret og hver måned gennemgås et klassisk metal album i "Månedens Mesterværk".