VOL. 16 - Selina Gin fra Nelson Can

Selina Gin er bedst kendt som frontsanger i trioen Nelson Can, der i januar udsendte dens andet album samtidig med offentliggørelsen om bandets opløsning.Albummet "So Long Desire" fik en fantastisk modtagelse, GAFFA kvitterede med 6/6 stjerner og pladen strøg til tops på vinyl-hitlisten, så det virkede underligt at det hele pludseligt var forbi. Heldigvis havde Selina sideløbende gang i et soloprojekt. I november fik Selina & The Iconics noget af en ilddåb som opvarming for amerikanske The National i Royal Arena. Netop som det hele kørte på skinner med en forestående koncert på Heartland Festival, sparkede coronaen døren ind. Selina var et smut forbi vores podcast, til en snak om hvordan krisen har påvirket hende og det danske musiklandskab. Undervejs kommer vi også ind på sci-fi bøger, Playstation, japanske sumobrydere, tyskundervisning og et chokerende møde med Leonard Cohens søn.

Om Podcasten

Velkommen til Sound - The Podcast. En podcast af pladebutikken Sound på Fiolstræde. Vi hylder musik, dem der står bag den og dem der bare elsker den. Posen er rystet og det eneste der vides på forhånd er, at musik, mennesker og den gode stemning altid er i centrum. Hvis du kan lide, hvad du hører, så husk at gå ind og abonner og følg på Apple Podcast eller Spotify.