Den hvor ’Friends: The Reunion’ tvinger kynikerne i knæ
Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich havde ikke bare lave forventninger til ’Friends: The Reunion’ på HBO Nordic, de frygtede eventen, hvis trailer osede af følelsesporno. Men sådan kan selv Soundvenues kynikere gå grueligt galt i byen ... De gode gamle ’Friends’-feels skyllede ind over værterne, Lise er vild med ’den store afsløring’ og Jacob har svært ved at forklare sin begejstring. Næsten lige så store følelser er på spil, når duoen diskuterer ’Mare of Easttown’-finalen, ligeledes på HBO Nordic – men bare rolig, har du ikke set afsnittet endnu, kommer der selvfølgelig en spoileradvarsel forinden. Inden turen går til Easttown en sidste gang, skal vi imidlertid også forbi komedien ’Barb and Star go to Vista Del Mar’, der skulle have været i biograferne, men nu i stedet kan lejes på streaming. Kristen Wiig har skrevet og spiller hovedrollen, men er filmen en åndelig slægtning til ’Bridesmaids’ eller et pinligt fejlskud? Lyt med!