#7: Forvandl dyre renter på dit banklån til knaster på kontoen

Har du et banklån til f.eks. andelsboligen, huset, bilen eller båden, så skal du lytte ekstra godt efter i dag - der er nemlig mange penge at spare ved at vælge det rigtige lån i den rigtige bank!Cheføkonom Mikael Mogensen er igen i studiet og øser ud af viden og gode råd til, hvordan du sikrer dig det billigste banklån, så du selv kan få glæde af dine penge, i stedet for at de ender, som dyre renter til banken.Som sædvanlig slutter vi selvfølgelig med tre helt konkrete 'to-do’s, som du kan kaste dig over, så snart afsnittet er slut. (Spoiler alert! du finder alle tre, når du scroller længere ned!)Gæst: Mikael Mogensen, CheføkonomTilrettelægger, Vært: Katrine Capion-KolstrupRedaktør: Anders GuldbergVoiceover: Anette LilleøreRedigering: August Sandfær og Anders GuldbergMusik: Kasper MøllerPodcasten er produceret af podcastbureauet hearHEAR og udgivet i samarbejde med Mybanker. Se mere på www.10uger.dk.Og nu til de tre ‘to do’s:OBS! Dagens ‘to do’s er særligt interessante for dig som har lån i banken. Hvis du “kun” har realkreditlån kan det dog fortsat være en idé at indhente tilbud fra andre banker (jf. ‘to do’ nr. 2)TO DO#1: Find ud af hvor meget du betaler i banken i dag. Find oplysningerne om hvilke rentesatser, gebyrer og løbende omkostninger du betaler på dine lån og andre bankforretninger under fanen “Vilkår og Betingelser” i din netbank.TO DO#2: Få tilbud fra andre banker. Ring rundt til en masse banker, hvis du har al tid i verden, eller brug www.mybanker.dk til at indhente tilbud fra tre forskellige banker. Du kan også bruge disse tilbud til at presse prisen hos din egen bank, hvis du ønsker at blive. Husk også at hvis du f.eks. har realkreditlån der er formidlet af banken, så husk at bruge dette som argument, når du forhandler om at få renten eller gebyrer så lave som muligt.TO DO#3: Skift bank, hvis du finder et bedre tilbud. Det kan virke uoverskueligt at skifte bank, men den bank du flytter til klarer det meste og guider dig til hvad du selv skal gøre. Og der kan være mange penge at spare! OBS! Husk at ændre alle de steder hvor du bruger dit betalingskort på nettet (typisk abonnementer).BONUS TO DO: Hvis du har banklån, så sæt en reminder i kalenderen, så du får lavet et tjek en gang om året på, om du har det billigste lån på markedet. Der kan være MANGE penge at spare!

Om Podcasten

“Spar 10.000 på 10 uger” er en 'how to'-podcast, der handler om at skabe luft i budgettet, hvad enten du sparer op til noget særligt, eller bare gerne vil have lidt flere penge mellem hænderne i hverdagen.Lyt, lær og find vejen til en bedre økonomisk fremtid.Udkommer ugentlig fra august 2023Produceret af podcastbureauet hearHEAR