Ung med autisme, drømme og en følelse af ensomhed - Casper Fink

Casper har autisme, og lever i dag et liv hvor han blandt andet fortæller om dette i sin egen podcast Casper og spektret. Maria faldt over dén podcast, og kunne genkende den karakteristiske stemme. Casper og Maria kender nemlig hinanden fra dengang Casper flyttede ind i opgangsfællesskabet Ekkenberg Larsen Netværk, og Maria blev hans kontaktpædagog. Casper var - og er - blandt andet udfordret på nogle meget stereotype madvaner, og spiser de samme få madvarer hver dag. Dengang Maria var Caspers kontaktpædagog, tænkte hun at det kunne "trænes" væk. Så det gik de i gang med - men det gik ikke som forventet. Maria og Casper tager en tur down memorylane, og taler om hvordan Caspers liv har formet sig. Er han stadig vild med at optage, D&D drager og pepsi max? Hvad er hans drømme for livet, og hvad har både han og Maria lært, siden deres veje skiltes i 2013?

Om Podcasten

Spektrum Snak er en samtalepodcast om autisme. Autisme på mange forskellige måder, og fra alle de vinkler du kan forestille dig. Afsnittene varierer med en blanding af neurodivergente og neurotypiske gæster. Din vært er Maria Alstrup, der de sidste 18 år har beskæftiget sig med autisme. Maria er uddannet pædagog i 2005, og har bred erfaring indenfor autisme området. I dag er Maria VISO specialist, og løser særligt komplekse opgaver indenfor autisme området. Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker at bidrage til indholdet så send gerne en mail på: kontakt@mariaalstrup.dk