Kan AI hjælpe med at vinde VM i fodbold?

Da Mikkel Damsgaard scorede et vildt frisparksmål for det danske landshold i EM-semifinalen mod England sidste sommer, var det ikke kun talent og et godt højreben, der var involveret. Det var en dansk udviklet kunstig intelligens også. I dagens program dykker vi ned i hvordan kunstig intelligens og algoritmer bliver brugt til at vinde i sportsgrene som fodbold, golf og baseball. Hvordan fungerer det, og hvad gør det ved sportens sjæl? Værter: Mads Viktor Hartvig Hansen og Anne Pilegaard Petersen.¶Gæst: Fredrik Tuxen, CTO i Trackman. I redaktionen: Isa Naja Buhl, Celine Klint og Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af MonoMono ApS.

Om Podcasten

En podcast om alle de fascinerende, skræmmende og gakkede historier, der hænger sammen med jagten på at skabe kunstig intelligens. Noget af mest mindblowing, der sker lige nu i verden, handler om AI - der kommer til at ændre vores liv og fremtid på alle mulige måder. Men bliver det vores redning eller vores undergang? Værter: Mads Viktor Hartvig Hansen, tech-iværksætter, og Anne Pilegaard Petersen, journalist. Produceret for DR af MonoMono ApS.