Festivaler i luksus og woke-typer

Festivalsæsonen er blevet skudt i gang, og Laila er faldet over en kombination af festival og yoga, som, hun synes, er lidt atypisk. Er det blevet det nye med luksus og velvære, når man skal på festival? Og kan man overhovedet kalde noget for luksus, når man skal betale 1500 kroner for at sove på en mark? Nikkie har sin mor på besøg, og man må bare sige, at man falder ind i en helt særlig rolle, når mor indtager hjemmet. Ordet 'woke' går igen og igen i alverdens debatter, men hvad vil det egentlig sige at være woke? Nikkie og Laila er begge blevet opmærksomme på, at de måske slet ikke er så woke, som de oprindeligt troede, så vi dykker ned i, hvordan det kommer til udtryk. Derudover skal vi også en tur til Folkemødet på Bornholm, for Laila føler sig udenfor. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj Producerende redaktør: Frederik Birch.

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd