Julekalendere og maskulin sårbarhed

Vi nærmer os med hastige skridt december, og derfor boomer butikkerne selvfølgelig med julekalendere. Der er efterhånden ikke en virksomhed med respekt for sig selv, der ikke har en julekalender. Men er der et lille hul i markedet? Nikkie har i hvert fald brainet lidt på et par idéer til de julekalendere, vi mangler. Julekalendere er ikke det eneste, som hun har på hjernen. Hun har også lagt mærke til en særlig form for overforbrug hos folk, og det vil hun gerne lige vende med Laila. Vi får også fint besøg i studiet af podcastvært, Bobby Atiedu, til en snak om mænd og sårbarhed, for Laila er meget nysgerrig på, hvordan det er at være en moderne mand i 2024. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Producerende redaktør: Frederik Birch. Medvirkende: Bobby Atiedu, podcastvært.

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd