Forkerte bestillinger og høje krav til en kæreste

Hvis ikke man har levet under sten, så kan man ikke have undgået at høre om det amerikanske valg. Derfor kan Nikkie og Laila selvfølgelig heller ikke komme udenom at vende situationen i USA. Hvordan er regler for, hvornår man kan sende mad tilbage på en restaurant? Det vil Nikkie og Laila gerne vide, for efter en middagsaftale i denne uge er de kommet i tvivl, for er det egentlig dårlig stil? Der er (igen, igen) nyt i Ree-gate, for Karsten Ree har fundet sig en ny dame, og det er især Laila stor fan af. Det skal også handle om en ny trend blandt folk, der dater. Mange er nemlig begyndt at lave lister over krav til en potentiel partner, men kan man tillade sig det? Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Producerende redaktør: Frederik Birch.

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd