Er du fra Burundi? Ja, og hvad så?

Den kære Laila er syg, så dagens program er med Nikkie og Birch i studiet. Vi lægger fra land i erhvervslivet, for hvor går grænsen for, hvad der er personligt branding og bare regulært blær? Det spørgsmål kommer især til udtryk på LinkedIn. Nikkie har lagt mærke til, at folk ofte stiller hende det samme spørgsmål, når de møder hende i byen - nemlig om de må gætte, hvor hun er fra, men hvad filan vil de bruge den viden til? Vi får også fornemt besøg af influencer Sofie Amalie Hejn i anledningen af, at hun sammen med seks andre influencere har skrevet en bog om unges mentale trivsel. Birch har læst bogen, og han er meget interesseret i et udtryk, som Sofie anvender i bogen, så det skal vi blive klogere på. Værter: Nikkie Niyibigira & Frederik Birch Medvirkende: Sofie Amalie Hejn, influencer.

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd