Til helvede med den dårlige service!

Nikkie har i vanlig stil været en tur på TikTok, og denne gang er hun faldet over en video med Kanye West, som siger fra overfor sin negledame, fordi han ikke er tilfreds med hendes service. Derfor tænker Nikkie, at der må være mange andre, der har oplevet at få dårlig service, så vi åbner indbakken for lytternes frygtelige oplevelser. Laila har fået den geniale idé, at hun gerne vil lave en venskabskontrakt med Nikkie. Det er dog ikke umiddelbart en idé, som Nikkie er stor fan af. Efter gårsdagens stormflod har Nikkie og producer Birch planlagt en lille overraskelse til Laila, der ALTID gerne vil tale om vejret. Og måske det bliver en ny karrierevej for hende - hvem ved? Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Medvirkende: Frederik Birch, producerende redaktør.

Om Podcasten

SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen. Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj. Hør flere afsnit i DR Lyd